Frivillig på Hospice Randers
Frivillige på Hospice Randers yder en vigtig indsats 365 dage om året. Læs mere om det frivillige arbejde og ansøgningsproceduren her.
Som frivillig er du et supplement til de professionelle medarbejdere, og kodeordene for det frivillige arbejde er medmenneskelighed og hverdagsliv.
Vi forventer at du som frivillig:
- har overskud til at yde noget for andre mennesker.
- har indfølingsevne og god intuition.
- er rummelig og fleksibel.
- kan fokusere på andres behov og nedtone egne behov.
- er robust.
- har tid.
Som frivillig får du mulighed for at:
- lære noget nyt.
- få et nyt perspektiv på livet.
- bruge din tid på en meningsfuld måde.
- blive en del af vores frivilliggruppe på 30 personer.
Sådan ansøger du
Ønsker du at være frivillig hos Hospice Randers, skal du udfylde vores digitale interviewskema via linket herunder.
Når vi har modtaget dit udfyldte interviewskema, bliver du inviteret til en uddybende samtale med den fastansatte frivilligkoordinator.
Til samtalen tales der om det at være frivillig, dit interviewskema samt eventuelle spørgsmål. Det er frivilligkoordinator, der udvælger den frivillige efter en samtale og et introforløb.
Introforløb
Som ny frivillig får du en introduktion af erfarne frivillige.
De frivillige møder i 3 hold 7 dage om ugen, og som ansøger skal man følge alle tre hold. De tre vagthold er på hospice fra kl. 09:00-12:00, fra kl. 14:00-17:00 og fra kl. 17:00-20:00.
Når man har prøvet at være med på alle hold, skal man igen til en samtale med frivilligkoordinatoren, inden man bliver frivillig.
Som en del af introduktionen skal man også igennem et hygiejnekursus, og som frivillig på Hospice Randers skal man underskrive en tavshedserklæring.
Vagtplan