Citater

Her finder du en række citater sagt af både kendte og ukendte om livet, døden, sorg og savn.

"De mennesker, som har fået mest ud af deres liv, er ikke dem, der har levet i hundrede år, men dem som har levet hvert minut."

"Det er ikke afgørende, hvor længe jeg lever, hvad jeg kan præstere og fremvise. Det er afgørende, at jeg åbner mit hjerte og lever hvert øjeblik." (Johs. Møllehave)

"Kærligheden overlever døden." (citat fra en dødsannonce)

"Sorg er kærlighed, du ikke kan komme af med. Du har lyst til at sige, jeg elsker dig, men du kan ikke sige det mere." (Johs. Møllehave)

"Sorg og glæde er lænket sammen. De hører til livet." (Johs. Møllehave)

"Der er ingen grund til at sørge, hvis ikke det, jeg havde mistet, var godt." (Johs. Møllehave)

"Børn forstår mere, end vi ved. De forstår med hjertet." (Johs. Møllehave)

"Far, når du skal begraves, så vil jeg begraves ved siden af dig, så kan vi holde hinanden i hånden."

"Jeg oplever en fuldstændig magtesløshed, og ud af denne magtesløshed vokser der for mig et håb, en livsvilje og en styrke." (fra gæstebogen)

"Jeg sørger, fordi jeg har elsket, jeg græder, fordi jeg savner. Jeg er i sorgens hus. Jeg betaler kærlighedens pris. End ikke døden får lov til at fratage mig det, jeg har elsket." (ukendt)

"Der er blevet flået et stykke af mit hjerte. Det sorte hul vil altid være der, for min mor kommer ikke tilbage. Der mangler et stykke af mit hjerte, som jeg ikke får igen. Men den del af mit hjerte er hos min mor, og det kan jeg godt lide at tænke på. Det er jo der, det skal være." (pige på 18 år)