Frivillig-fortællinger

Her kan du læse et uddrag fra en artikel fra Randers Amtsavis og udtalelser om at være frivillig på Hospice Randers.

Fortællinger fra dagligdagen

Kirsten Kjeldsgaard fortæller i Amtsavisen den 24. marts 2015 om det at være frivillig på Hospice, og hun fortæller, at hun er glad for, at hun kan bidrage som frivillig på Hospice Randers.

”Nej, jeg synes ikke, det er hårdt, det er faktisk meget givende. Man får mangefold igen. Folk er så taknemmelige og glade for det, man gør,” siger hun og fortsætter: ”Personalet kalder os flødeskummet på kagen, fordi vi ofte gør det, der ikke kan nås i en travl hverdag. Det kan være at købe noget mad, hvis der er specielle ønsker, at finde en bog på biblioteket eller lave kaffe til de pårørende”.

Udsagn fra andre frivillige - Derfor glæder det mig at være frivillig

"Jeg vil gerne yde en indsats og oplever, at jeg får noget igen."

"Jeg synes, at hospice er et vigtigt sted."

"Jeg møder mange glade mennesker - personale, pårørende, beboere og andre frivillige."

"Jeg synes, at den gode samtale giver stor mening og sætter mange ting i perspektiv."

"Jeg er frivillig, fordi det giver gensidig glæde."

"Jeg er frivillig, fordi det er meningsfuldt."

"Jeg får en god kontakt med de pårørende, beboerne og ansatte."

"Jeg er glad for det sociale fællesskab med andre frivillige."

"Jeg vil gerne gøre en forskel."

"Jeg har overskud og lyst til at gøre en forskel for andre."

"Jeg synes, at det er med til at sætte mit liv i perspektiv."

"Jeg vil gerne dele mit nærvær med andre."

"Jeg oplever, at det beriger mit liv og gør mig glad."

"Jeg har lyst til at være noget for mennesker i en svær situation."

"Jeg vil gerne give noget tilbage til samfundet."

"Jeg har gode oplevelser med folk."

"Jeg kan godt lide hospicetanken."

"Jeg gør en forskel."